Vi står midt i overgangen fra Web 2.0 til Web 3.0. Her kan du se, hvad der kendetegner internettets historie.
Web 1.0
Det var dengang Hotmail startede og internettet bestod af statisk indhold. Folk foretrak at surfe rundt på internettet med udgangspunkt i link-biblioteker som f.eks. Jubii.
Web 2.0
Det handler om bruger-genereret indhold. Folk forbruger og tilføjer indhold ved at skrive på blogs eller bruge sider som YouTube, Facebook mv. Hvem der leverer indholdet bliver stadig mere uklart.
Web 3.0
Det nye internet kommer til at handle om symantik (give mening til data), personalisering, intelligent søgning samt reklamer styret af adfærd.
Hvis det lyder forvirrende, så er det fordi det meste handler om tekniske trends og udvikling. Men lad mig forsøge at forklare det på almindelig dansk.
En typisk Web 2.0 hjemmeside
En almindelig hjemmeside indeholder i dag en masse information. Det kunne f.eks. være en opskrift med ingredienser, produkter med billeder og priser eller kontaktoplysninger.
De tre mest brugte søgemaskiner (Google, Bing og Yahoo) har alle robotter, der gennemgår hjemmesider og lægger indholdet i databaser, så vi kan søge efter det via deres hjemmesider. Men for disse søgerobotter giver indholdet på hjemmesider (Web 2.0) ikke mening.
En robot (computer) kan ikke forstå sammenhænge og kan dermed ikke kæde oplysninger sammen for at skabe mere værdi for brugerne. Søger du f.eks. efter "cykel" på Google får du altså resultater, hvor ordet "cykel" bruges rigtig meget (simplificeret) og det giver ikke nødvendigvis mening for dig.
Googles (og de andre søgemaskiners) mål er, at give brugerne de bedste og mest relevante resultater - det er svært så længe robotterne ikke kan få mening ud af hjemmesider. Derfor har netop Google, Bing og Yahoo indgået aftaler om nogle standarder, som kan gøre data på en hjemmeside struktureret og dermed forståeligt for computere.
Lad mig komme med et eksempel (bare rolig - jeg forklarer koden længere nede).
Ikke struktureret indhold
<div>Mit navn er Jonas Henriksen, men folk kalder mig Jowns. Dette er min hjemmeside: jonashenriksen.weebly.com. Jeg bor i Gørlev og arbejder som Kreativ Online Specialist hos Valeo ApS.</div>
Struktureret indhold
<div xmlns:v="http://rdf.data-vocabulary.org/#" typeof="v:Person">
Mit navn er <span property="v:name">Jonas Henriksen</span>,
men folk kalder mig <span property="v:nickname">Jowns</span>.
Dette er min hjemmeside:
<a href="http://jonashenriksen.weebly.com" rel="v:url">jonashenriksen.weebly.com</a>.
Jeg bor i Gørlev og arbejder som <span property="v:title">Kreativ Online Specialist</span>
hos <span property="v:affiliation">Valeo ApS</span>.
</div>
Søgemaskinernes robot forstår det strukturerede indhold sådan
Og med ét giver data pludselig mening for søgemaskinerne.
En Web 3.0 hjemmeside
De største danske hjemmesider er allerede i gang med at implementere struktureret indhold - så lad os bruge Arla.dk som eksempel.
Hvis du besøger Arlas hjemmeside, kan du ikke umiddelbart se, at det er struktureret indhold. Det ligner til forveksling en typisk Web 2.0 hjemmeside, hvor brugerne kan lægge indhold på hjemmesiden i form af anmeldelser af opskrifter mv.
Men Arla har skam integreret symantisk data og det giver rigtig god mening. Lad mig vise dig hvorfor...
Hvis du går ind på Google.dk og søger efter "gulerodskage", så får du dette resultat som et af de første:
Web 1.0
Det var dengang Hotmail startede og internettet bestod af statisk indhold. Folk foretrak at surfe rundt på internettet med udgangspunkt i link-biblioteker som f.eks. Jubii.
- Man kunne finde information
- 45 mill. brugere på verdensplan (1996)
- Fokus på virksomheder
- "Det er mit indhold"
- Statiske hjemmesider
Web 2.0
Det handler om bruger-genereret indhold. Folk forbruger og tilføjer indhold ved at skrive på blogs eller bruge sider som YouTube, Facebook mv. Hvem der leverer indholdet bliver stadig mere uklart.
- Man kan dele og skabe information
- Mere end 1 mia. brugere på verdensplan (2006)
- Fokus på online fællesskaber
- Dele indhold
- Dynamiske hjemmesider og værktøjer
Web 3.0
Det nye internet kommer til at handle om symantik (give mening til data), personalisering, intelligent søgning samt reklamer styret af adfærd.
- Det mobile personlige internet
- Fokus på individualitet
- Bruger engagement
- Struktureret indhold (sammenhænge kan forstås af computere)
- Selv-publicering
Hvis det lyder forvirrende, så er det fordi det meste handler om tekniske trends og udvikling. Men lad mig forsøge at forklare det på almindelig dansk.
En typisk Web 2.0 hjemmeside
En almindelig hjemmeside indeholder i dag en masse information. Det kunne f.eks. være en opskrift med ingredienser, produkter med billeder og priser eller kontaktoplysninger.
De tre mest brugte søgemaskiner (Google, Bing og Yahoo) har alle robotter, der gennemgår hjemmesider og lægger indholdet i databaser, så vi kan søge efter det via deres hjemmesider. Men for disse søgerobotter giver indholdet på hjemmesider (Web 2.0) ikke mening.
En robot (computer) kan ikke forstå sammenhænge og kan dermed ikke kæde oplysninger sammen for at skabe mere værdi for brugerne. Søger du f.eks. efter "cykel" på Google får du altså resultater, hvor ordet "cykel" bruges rigtig meget (simplificeret) og det giver ikke nødvendigvis mening for dig.
Googles (og de andre søgemaskiners) mål er, at give brugerne de bedste og mest relevante resultater - det er svært så længe robotterne ikke kan få mening ud af hjemmesider. Derfor har netop Google, Bing og Yahoo indgået aftaler om nogle standarder, som kan gøre data på en hjemmeside struktureret og dermed forståeligt for computere.
Lad mig komme med et eksempel (bare rolig - jeg forklarer koden længere nede).
Ikke struktureret indhold
<div>Mit navn er Jonas Henriksen, men folk kalder mig Jowns. Dette er min hjemmeside: jonashenriksen.weebly.com. Jeg bor i Gørlev og arbejder som Kreativ Online Specialist hos Valeo ApS.</div>
Struktureret indhold
<div xmlns:v="http://rdf.data-vocabulary.org/#" typeof="v:Person">
Mit navn er <span property="v:name">Jonas Henriksen</span>,
men folk kalder mig <span property="v:nickname">Jowns</span>.
Dette er min hjemmeside:
<a href="http://jonashenriksen.weebly.com" rel="v:url">jonashenriksen.weebly.com</a>.
Jeg bor i Gørlev og arbejder som <span property="v:title">Kreativ Online Specialist</span>
hos <span property="v:affiliation">Valeo ApS</span>.
</div>
Søgemaskinernes robot forstår det strukturerede indhold sådan
- Der er tale om en person (typeof="v:Person")
- Personen hedder Jonas Henriksen (property="v:name")
- Jonas Henriksen bliver også kaldt Jowns (property="v:nickname")
- Dette er Jonas' hjemmeside: http://jonashenriksen.weebly.com (rel="v:url")
- Jonas' titel er Kreativ Online Specialist (property="v:title")
- Jonas' arbejder hos Valeo ApS (property="v:affiliation")
Og med ét giver data pludselig mening for søgemaskinerne.
En Web 3.0 hjemmeside
De største danske hjemmesider er allerede i gang med at implementere struktureret indhold - så lad os bruge Arla.dk som eksempel.
Hvis du besøger Arlas hjemmeside, kan du ikke umiddelbart se, at det er struktureret indhold. Det ligner til forveksling en typisk Web 2.0 hjemmeside, hvor brugerne kan lægge indhold på hjemmesiden i form af anmeldelser af opskrifter mv.
Men Arla har skam integreret symantisk data og det giver rigtig god mening. Lad mig vise dig hvorfor...
Hvis du går ind på Google.dk og søger efter "gulerodskage", så får du dette resultat som et af de første:
Et søgeresultat med den overskrift du ledte efter, et lækkert billede, at opskriften har fået mange stjerner, at den har fået 446 stemmer, at gulerodskagen tager ca. 1 time at lave og at den måske ikke er så smart at spise, hvis du er på kur (indeholder 21600 kJ).
Google viser Arlas opskrift først i søgeresultaterne, fordi den mener, at resultatet indeholder flest af de informationer der er vigtige for dig i relation til netop den søgning du har lavet. Og lad os være ærlige.... Der er sikkert også MEGET større chance for, at du klikker dig ind på Arlas hjemmeside for at se hvordan du laver denne lækre gulerodskage end at du klikker på resultat nr. 3 som ser sådan ud:
Google viser Arlas opskrift først i søgeresultaterne, fordi den mener, at resultatet indeholder flest af de informationer der er vigtige for dig i relation til netop den søgning du har lavet. Og lad os være ærlige.... Der er sikkert også MEGET større chance for, at du klikker dig ind på Arlas hjemmeside for at se hvordan du laver denne lækre gulerodskage end at du klikker på resultat nr. 3 som ser sådan ud:
Mange af anvendelsesmuligheder
Dette handler ikke kun om opskrifter. Ville det ikke være fedt, hvis et af dine produkter blev vist direkte i Googles søgeresultater, hvis der blev søgt netop en af dine nøgleord? Der er mange muligheder med symantisk internet.
At anvende symantisk data på sin hjemmeside vil forbedre din søgeoptimering markant (som du også kan se i eksemplet med gulerodskage).
Er det dyrt at implementere semantisk data?
Det kræver, at du tager en snak med din webleverandør. Indholdet på din hjemmeside skal analyseres og I skal i dialog omkring udbygning af hjemmesiden, så søgemaskinerne kan få et fuldt billede af dine produkter og services. Herefter skal der udarbejdes en plan og arbejdet med at modulere data på hjemmesiden skal igangsættes.
Det er dog vigtigt, at din webleverandør tidligere har beskæftiget sig med implementering og opsætning af semantisk web - det er nemlig en stor opgave og kræver detaljeret planlægning og overblik.
Hvad det koster er svært at svare på. Det kommer an på typen af virksomheder, indhold på hjemmesiden mv. Men det kræver en del timer at få analyseret og planlagt opgaven samt at implementeret det. Så nej, helt billigt er det ikke.
Er det nødvendigt at benytte semantisk data?
Nej, det er ikke meget vigtigt at bruge semantisk data på sin hjemmeside i dag eller i morgen, men det kommer. Jo hurtigere du får det implementeret på din hjemmeside, jo større forspring vil du få i forhold til dine konkurrenter. Derudover bliver din hjemmeside besøgt af flere og du har mulighed for at øge salget og interessen omkring dine produkter eller services.
Du skal være velkommen til at sende mig en mail på [email protected] - så vil jeg tage et kig på jeres webløsning og vurdere, om symantisk web kunne være relevant for jer.
Dette handler ikke kun om opskrifter. Ville det ikke være fedt, hvis et af dine produkter blev vist direkte i Googles søgeresultater, hvis der blev søgt netop en af dine nøgleord? Der er mange muligheder med symantisk internet.
At anvende symantisk data på sin hjemmeside vil forbedre din søgeoptimering markant (som du også kan se i eksemplet med gulerodskage).
Er det dyrt at implementere semantisk data?
Det kræver, at du tager en snak med din webleverandør. Indholdet på din hjemmeside skal analyseres og I skal i dialog omkring udbygning af hjemmesiden, så søgemaskinerne kan få et fuldt billede af dine produkter og services. Herefter skal der udarbejdes en plan og arbejdet med at modulere data på hjemmesiden skal igangsættes.
Det er dog vigtigt, at din webleverandør tidligere har beskæftiget sig med implementering og opsætning af semantisk web - det er nemlig en stor opgave og kræver detaljeret planlægning og overblik.
Hvad det koster er svært at svare på. Det kommer an på typen af virksomheder, indhold på hjemmesiden mv. Men det kræver en del timer at få analyseret og planlagt opgaven samt at implementeret det. Så nej, helt billigt er det ikke.
Er det nødvendigt at benytte semantisk data?
Nej, det er ikke meget vigtigt at bruge semantisk data på sin hjemmeside i dag eller i morgen, men det kommer. Jo hurtigere du får det implementeret på din hjemmeside, jo større forspring vil du få i forhold til dine konkurrenter. Derudover bliver din hjemmeside besøgt af flere og du har mulighed for at øge salget og interessen omkring dine produkter eller services.
Du skal være velkommen til at sende mig en mail på [email protected] - så vil jeg tage et kig på jeres webløsning og vurdere, om symantisk web kunne være relevant for jer.